Cirkeldans   Musik og Bevægelse

Kurser og workshop i Cirkeldans 

Dans i kirken

 

Et dejligt skriv fra Instruentmagerens kone, Anne Bodih


Anne skriver:

Jeg er i kontakt med mange balladedansere og lidt færre renæssance dansere samt musikere (historisk musik). Vi har diskuteret om det er korrekt formidling at tilbyde formidling af balladedans (med sang og musik) og renæssance dans (med musik) til nogle kirker evt. i forbindelse med min formidling af historiske musikinstrumenter. I weekenden var jeg så på balladeseminar på Broby Gamle Skole. Vi var 60 mennesker. Her fik jeg faktisk nogle svar på mit spørgsmål af mennesker som havde beskæftiget sig med emnet balladedans i mange år.

Det er meget sandsynligt at der er blevet danset i kirkerne i middelalderen, men vi har ikke noget bevis for det. 
1) Kirkerne var ikke møblerede, så man stod op - der var altså plads til at danse. 
2) Kroen lå typisk lige overfor kirken og der dansede man. Hvordan kunne man få folk over i kirken? Jo, man kunne jo tilbyde dem det de kunne lide og så ændre indholdet af sangene til at handle om Gud.
3) Faktisk var orglet først i brug på kroen (nok fordi det egnede sig til at synge til) og det tog kirken ved lære af.
4) Der er mange kalkmalerier af dansende - men man ved ikke om det er en skildring af dans i kirken eller andre steder.
5) Et barn er født i Bethlehem har (med en latinsk tekst og en anden melodi) i 1300-tallet været en meget brugt sang til krybbespil. Inden da har den efter al sandsynlighed været en meget elsket balladesang og dans, som kirken har taget til sig på grund af popularitet (hvordan mon teksten da var?). Blev den mon også danset i kirken? - Vi dansede Et barn er født i Bethlehem på Broby her i weekenden. Det var en spændende oplevelse.
6) Hildegard von Bingen opfordrede til dans i kirken (skriftlige kilder) og da hun var annerkendt af paven for sit klarsyn, har det nok ikke voldt hende problemer at gennemføre. Hilsen Anne Bodhi. se: www.harpestrengen.dk.

Om dans i kirken:

Med inspiration fra Biblen, men i strid med den Lutherske tradition, er dansen på vej ind i kirkerne igen. I virkeligheden er den er lang tradition for dans i kirken. I det gamle testamente nævnes dans ca 20 steder, i det gamle kun ca 5 steder. 


Seminar den 3. oktober i Langenæskirken i Aarhus.

En gruppe ved Langenæskirken i Aarhus har siden 2012 eksperimenteret med at bruge dans i kirken, på lige fod med sang, musik og læsning. I seminarets  programmet var to emner "Dans en salme" og "At danse evangeliet", Vi fik også et forslag til Liturgi hvor dans indgår. Ved en høstgudstjeneste blev der danset, dansen til: "Marken er mejet" er enkel og alle kunne være med uden at miste rytmen. Dansen til den gamle folkevise er afslutningen på en stramt styret, mangfoldigt program som præst og kordegn har udarbejdet sammen med organisten og en gruppe Kirkedansere.  se mere: www.langenaeskirken.dk.


Jeg har været med til at danse juleovertoriet i Espergærde kirke og Messiaskirken i Charlottenlund. Sognepræst Anja Worsøe Reiff  i Tjæreby og Alsønderup kirker har, sammen med menigheden, danset i Vor Frekser kirke. 

Se mere her: http://www.alsonderupkirke.dk.  Jeg vil meget gerne formidle kontakt til en af Kirkedanserne, og også gerne selv deltage i tilrettelæggelse af dans i forbindelse med kirkelige handlinger.


Cirkeldanse i religiøse forsamlinger og i forbindelse med kirkelige handlinger.

 

Hermed et oplæg til hvad Cirkeldans kan bruges til i forbindelse med kirkelige handlinger. Jeg listet nogle af de danse som kan anvendes, danse som har et religiøst indhold. I Københavnsområdet, Hornsherred og Odsherred er vi en gruppe på ca 10 uddannede instruktører som gerne vil være igangsættere og lære fra sig af de gamle dansetraditioner sammen med brugere af folkekirken. Der er mange nye tiltag i folkekirken i disse år, men mærkelig nok, så er dans endnu ikke blevet en del af det nye, det selvom det før har været en del af kristendommen. I det gamle testamenter er dans nævnt 10 gange og i det nye kun 5 gange[1]. Nu vil vi prøve at tilbyde dansen til kirkelige sammenhænge i en eller anden form som passer jer. Dansen kan så meget, give ro og eftertænksomhed, slippe følelser fri, bearbejde sorg og længsel. Der er en udvikling hen imod flere specielle fysiske ritualer i kirken, ritualer hvor vi gør noget, den udvikling vil dansen gerne være en del af.  Som det ses af side 2, så er der rigtig mange danse som her et kristent og religiøst tema.

 

Inge Marie Kirketerp[2] nævner at vi i dag er meget lidt fysiske i kirken, vi rejser os opved læsninger og knæler ved nadver. Jo flere sanser der forkyndes for, jo mere oplever vi det som ord, der handler om os, og er talt til os. Hans Raun Iversen[3] siger at fokus er på at vi erkender bedst ved selv at deltage, vi vil have ritualer hvor vi gør noget. Pilgrimsvandringer, Luciaoptog, Askeonsdag, fasten m.m. er kropslige, kropssprog slår mere igennem.


Jeg vil beskrive to af dansene. Begge danse er enkle, så menigheden kan deltage efter en meget kort introduktion:


1. Taizé dans: deltagerne danner en kreds og vi holder i hånden. Vi står stille og lytter til musikken, dansen starter stille og langsomt. Vi tager 4 skridt skråt imod midten, 2 små skridt på stedet hvor vi gør klar til at gå 4 skridt skråt baglæns ud igen, dette gentages. Når vi går ind løftes armene op, de sænkes igen når vi går ud. Musikken stiger i intensitet. Denne dans varer ca 5 minutter, den er stemningsfuld og meditativ. Musik: ”Confetemino domino”


2. Græsk bøn, en dans der er korigraferet af Broder Georg som er Fransiskanermunk. I denne dans går vi del i danseretningen, dels imod midten og derimellem vugger vi fra side til sideDenne dans varer 3,5 minut. Musik fra Odos Nefelis 88.


Jeg kommer meget gerne og giver Jer en introduktion til dansene ved, helt lavpraktisk, at danse et par af dem med Jer. 


[1] Langenæskirken Aarhus ”Dans i Kirken”

[2] Inge Marie Kirketerp Gjellerup kirke ved Herning i Kristelig Dagblad, feb.

[3] Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi KUA: KD, feb.



Her jeg været med til at danse:

Mariakirkens forsamlingssal i helsingborg

Sct. Ibs kirke i Roskilde, forløb på 4 gange (Instruktør).

Maribo Domkirke, ved invielsen af Pilgrimshuset (Instruktør)

Langenæskirken Aarhus, 3 dages kursus ”Kirkedans”

Messiaskirken i Charlottenlund, v. Maria Rønn fra Sverrige, heldags.

        -”-      Juleoratoriet v. Karin Mortensen, eftermiddag.

Korsvejskirken i Kastrup, ved Broder Georg, Fransiskanermunk. En aften

        -”-      v. Kamilla. En aften.

Vor frelser Kirke i København, en højmesse m. dans v. Anja Worsøe Reiff

Mørdrup kirke, Juleoratoriet v. Ann-Christine Gyldenberg, 2 gange.

Vadstena i Birgittasøstrenes gæstehjem, 5 dages kursus v. Lis-Mari Sandahl.

Vig præstegård i Odsherred v. Andrea, en eftermiddag.



Disse danse og mange flere kan bruges i religiøse sammenhænge:

”Bells of Norwich”                            Julian of Norwich lever indemuret og isoleret. Ene fik hun åbenbaringer fra gud, i sangen til dansen lyder guds ord: 

                                                                  All shal be well, and a, and all manners of things shal be well.

”Bønnens kraft”                                 Af :Ana Bechoah. 3000 år, oldhebræisk.

”Come o Come”                                  Dans af Rumi: digter og mystiker, stifter af de Dansende Devisher.

”Der liber Sonne”                              Morgensang. Man skal synge til dansen.

”Domino Confitemino”                  Taizé dans.

”Fader Vor”                                        (Matæus evangeliet kap. 6.) Musik af Vivaldi.

”Fred hviler over land og by”       Dans til en aftensang af: B.S. Ingemann.

”Gayatri Mantra”                              En bøn, vist nok den ældste man kender.

”Græsk bøn”                                       Korigraferet af Broder Georg Fransiskaner munk.

”I Guds vind”                                     Dans fra en dansemesse i Sverige

”I mørket vi går”                               Taizé dans til sangen ”De noche sremos”. Af: Mystikeren Johannes af korset 1542-91, Karemelitter munk.

”Jacobstien”                                       En dans,   Jacobs drøm i Betel fra 1. Mosesbog kap. 28 vers 10.  Og ”Velkommen igen guds engle små” af Grundtvig.

”Ma Na ^avu”                                     En Israelsk bibeltekst ”Hvor smukke er fødderne på dem, der bringer ord om fred med sig over bjergene”

”Må din vej gå dig i møde”             Bortgivelsessang, men også Danske Santiagopilgrimmes fællessang.

”Nada Te Turbe”                                Taizé sang og dans.

”Parcebel”                                            I dansens trin viser man anerkender Nutiden, og fremtide, men hvilen i nuet.

”Pilgrimsdans”                                   Dansen som pilgrimmene dansede når de nåede frem til den sorte madonne på klostret Montserret ved Barcelona.  

”Solmeditationsdans”                      Trin hvor man danser solens stråler til musik af Bachs ”Air”

”Solsangen”                                         Af Frans af Assisi 1220.

”The good Message”                                

”The Peacemaker”                             Fredsstifteren Indiansk, tolkning som fred imellem de 5 verdensreligioner.

”Vricko Kolo”                                      Dans sørgende, kærtegner jorden



Om Findhorn:

Jeg vil lige undskylde her at det er på engelsk.

Bernhard Wosien, the Bavarian dancing master, found a home in Findhorn, Scotland and in Brazil with his notion that folk dances have a sacred aspect.  He thought that folk dances by their very nature--based on rhythm, sound and pattern--were aligned with universal laws and he saw parallels in astrology, sacred geometry and the symbols of many religions.  Bernhard called this way of viewing folk dance "Helige Tanz" meaning Sacred Dance or Holistic Dance.   Bernhard choreographed a number of dances based on the principles of sacred geometry and the symbols of other spiritual traditions such as the mandala, the circle, the diamond and the pentagon.  These two approaches to the dance  flourish today as traditional dances continue to be explored and added to the repertoire and new dances are c0nstantly being created..

The Findhorn Community was begun in 1962 by Peter and Eileen Caddy and Dorothy Maclean. All three had followed disciplined spiritual paths for many years. They first came to northeast Scotland in 1957 to manage the Cluny Hill Hotel in the town of Forres, which they did remarkably successfully. Eileen received guidance in her meditations from an inner divine source she called ‘the still small voice within’ and Peter ran the hotel according to this guidance and his own intuition. In this unorthodox way - and with many delightful and unlikely incidents - Cluny Hill swiftly became a thriving and successful four-star hotel. After several years however, Peter and Eileen's employment was terminated, and with nowhere to go and little money, they moved with their three young sons and Dorothy to a caravan in the nearby seaside village of Findhorn.

Feeding six people on unemployment benefit was difficult, so Peter decided to start growing vegetables. The land in the caravan park was sandy and dry but he persevered. Dorothy discovered she was able to intuitively contact the overlighting spirits of plants - which she called angels, and then devas - who gave her instructions on how to make the most of their fledgling garden. She and Peter translated this guidance into action, and with amazing results. From the barren sandy soil of the Findhorn Bay Caravan Park grew huge plants, herbs and flowers of dozens of kinds, most famously the now-legendary 40-pound cabbages. Word spread, horticultural experts came and were stunned, and the garden at Findhorn became famous.